Bliv en del af en fair trade-virksomhed i vækst
Hos Gry & Sif vokser både vores kollektioner og markeder - og derfor søger vi en indkøber, der kan være med til at sikre et stærkt og koordineret indkøbsflow på tværs af vores håndlavede kollektioner. Du bliver en del af et lille indkøbsteam på to i en fair trade-virksomhed i vækst, hvor I sammen skaber struktur og overblik og får indkøbene til at følge med udviklingen.
Vi leder efter dig, der arbejder sikkert med data, har blik for detaljerne og har lyst til at tage ansvar for, at tingene hænger sammen i hverdagen.
Om Gry & Sif - Dansk design og ansvarlig produktion
Gry & Sif designer filtprodukter, som håndlaves i Nepal under WFTO’s 10 principper. Vores produkter sælges hos omkring 3000 forhandlere i Europa og USA. I Ringsted venter 21 gode kolleger, hvor vi har en uformel kultur, korte beslutningsveje og stor frihed under ansvar. Her er plads til at byde ind, tage initiativ og være med til at udvikle måden, vi arbejder på. Vi lægger vægt på samarbejde, god energi og et godt arbejdsmiljø.
Vores arbejdsplads er flad som en pandekage, og vi lover dig, du nok skal komme til at grine hver dag.
Din rolle, som indkøber
Du bliver en del af vores indkøbsteam og kommer blandt andet til at arbejde med:
- Planlægning og placering af indkøb
- Salgsdata, lager og forecasts
- Opfølgning på behov, deadlines og leverancer
- Oprettelse og vedligeholdelse af data
- Kvalitetssikring
- Compliance
- Struktur og overblik på tværs af kollektioner og sæsoner
- Løbende dialog med vores leverandører og kontor i Nepal
Dine konkrete ansvarsområder vil blive tilpasset din erfaring.
Har du allerede solid indkøbserfaring, vil du få et større selvstændigt ansvar. Er du tidligere i din karriere, får du mulighed for at vokse ind i rollen sammen med os.
Vi leder efter dig, der:
- arbejder struktureret og har stærk datadisciplin
- er god til tal og Excel
- har erfaring fra indkøb, disponering, supply chain, ordrebehandling eller lignende
- har let ved IT-systemer – vi arbejder i Uniconta
- kan kommunikere sikkert på engelsk
Det er en fordel, hvis du har arbejdet med legetøj eller andre produktområder med krav til produktsikkerhed, dokumentation og compliance, men det er ikke et krav.
Lyder det som dig?
Så send din ansøgning hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette dukker op.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 70203118 eller gryandsif@gryandsif.com.
Vi glæder os til at høre fra dig
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.