Er du vores nye glade og engagerede kollega?
Vi er
To faste speciallæger i almen medicin og en uddannelseslæge samt en sekretær og en social- og sundhedsassistent. Men vi mangler dig.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Blodprøvetagning
- Håndtering af urin- og INR prøver
- EKG og Lungefunktionsundersøgelser
- Podninger, sårpleje og suturfjernelse
- Varebestilling og ansvar for klinikkens depot, herunder bestilling af medicin og vacciner
- Rengøring og sterilisering af instrumenter
- Vedligeholdelse af klinisk apparatur og løbende kvalitetskontrol
- Vaccinationer og øreskyl
- Prøvetagning ved hjemmebesøg, hvorfor kørekort er et krav
Dine arbejdsopgaver vil også indebære:
- Telefonvisitation og skrankeopgaver, herunder tids- og medicinbestillinger samt modtagelse af prøver
- Håndtere elektroniske medicinbestillinger
- Administrative opgaver, herunder besvarelse af korrespondancer med samarbejdspartnere, som f.eks. hjemmepleje og apotek
- Håndtering af prøvesvar
Du vil blive oplært i endnu ikke erhvervede kompetencer. Det er vigtigere med gå-på-mod og positiv indstilling til nye opgaver frem for at kunne det hele fra start.
Dine faglige kompetencer:
- Uddannet social- og sundhedsassistent eller laborant
- Gerne bred erfaring fra sundhedsvæsenet
- Erfaring fra almen praksis er et plus, men ingen betingelse
- Du arbejder struktureret med udgangspunkt i din faglige baggrund
- Du har flair for digitale løsninger
- Du læser og skriver flydende dansk
Dine personlige kompetencer:
- Som et af klinikkens ansigter udadtil i arbejdet med patienterne lægger vi vægt på, at du er venlig og imødekommende
- Kommunikerer venligt og klart, respektfuldt og professionelt med både patienter og kollegaer
- Du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt og følge dine opgaver til dørs
- Kan prioritere mellem opgaver og bevare overblikket, når planen ændrer sig, og flere ting kræver din opmærksomhed samtidig
- Trives med et højt arbejdstempo og mange forskellige opgaver og patientkontakter i løbet af en dag
- Tør træffe beslutninger inden for dit kompetenceområde og samtidig har dømmekraft til at søge sparring, når det er relevant
- Er praktisk anlagt og har blik for, at apparatur, instrumenter, prøver og depot skal fungere, for at resten af klinikken kan fungere
- Har lyst til at udvikle dine kliniske kompetencer og blive oplært i nye opgaver
- At du kan samarbejde i en lille enhed med gode relationer til kollegaer og patienter
- At du er engageret, mødestabil og ansvarlig og parat til løse udfordringer, store som små
Vi tilbyder:
- Et arbejdsmiljø som er rummeligt, engageret og humoristisk
- Et miljø hvor faglig udvikling og supervision er en del af hverdagen
- Vi vægter trivsel, gensidig tillid og imødekommenhed højt i det daglige, med en fælles forståelse af, at alle hjælper til, hvor der er behov
- Fælles frokostordning
- Arbejdstid på 30 timer ugentligt med start pr. 1.11.26 eller snarest herefter
- En fast stilling med løn og ansættelsesforhold efter overenskomst
Du skal være indstillet på at afholdelse af ferie følger lægehusets ferieplan.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning, hvor du fortæller, hvad du kan og hvorfor du gerne vil arbejde hos os.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen,
Praktiserende læger, speciallæger i almen medicin
Elise Børnsen og Asger Larsen
Lægerne på Jernbanevej
Jernbanevej 26
4100 Ringsted
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.